Johan havde arbejdet hårdt på sit projekt i flere måneder, og han var stolt af, hvor langt han var kommet. Men så begyndte tingene at gå galt. Han kunne mærke, at nogen saboterede hans arbejde, men han vidste ikke, hvem det var.
Først var det små ting, som var flyttet rundt på hans skrivebord eller i værkstedet. Men så begyndte hans ting at forsvinde, og hans medarbejdere begyndte at opføre sig underligt. Han prøvede at løse problemerne, men det virkede som om, at hver gang han fandt en løsning, opstod der bare nye problemer.
Han blev mere og mere frustreret og stresset. Han følte, at han var ved at miste kontrollen over sit projekt, og at alt det hårde arbejde var ved at gå op i røg. Han havde mistanke om, at det var en af hans kolleger, der stod bag sabotagen, men han kunne ikke bevise det.
En dag, da Johan var ved at gå hjem fra arbejde, opdagede han en person, der stod og kiggede på ham fra en afstand. Han genkendte ikke personen, men han følte sig overvåget og følte, at det måske var den person, der stod bag sabotagen. Han besluttede sig for at tage affære.
Han begyndte at holde øje med sin kollega og lagde mærke til, at vedkommende altid var til stede, når der skete noget mærkeligt med hans projekt. Han var ikke sikker på, hvordan han skulle bevise, at det var hans kollega, der stod bag sabotagen, men han vidste, at han var nødt til at gøre noget.
Han gik til sin chef og fortalte ham om sin mistanke, og sammen besluttede de at overvåge kollegaen. Det viste sig, at Johan havde ret. Kollegaen havde saboterede hans projekt, fordi han var jaloux på Johans succes.
Johan var lettet over, at han endelig havde fundet ud af, hvem der stod bag sabotagen, men samtidig var han også vred og skuffet over sin kollegas handlinger. Han var glad for, at han havde taget affære og fik stoppet sabotagen, før det var for sent. Nu kunne han fortsætte sit arbejde og få sit projekt tilbage på sporet.
ns 15.158.61.5da2
