Johan havde nu arbejdet på teglværket i flere måneder, og selvom han var blevet bedre til at tale dansk, følte han stadig en vis afstand til sine kolleger. Han kunne ikke lide, hvordan de ofte hviskede til hinanden og kiggede på ham, når de troede, han ikke var opmærksom.
En dag opdagede Johan, at en af teglværkets ovne var blevet slukket om natten, selvom det ikke skulle være sket. Han forsøgte at spørge sine kolleger om det, men de afviste hans spørgsmål og sagde, at det nok bare var en teknisk fejl.
Johan begyndte at føle en voksende mistanke om, at hans kolleger saboterede teglværket. Han bemærkede, at flere af teglene var brudt eller beskadiget, og at nogle af arbejderne ikke udførte deres opgaver korrekt.
Han besluttede sig for at undersøge sagen nærmere og begyndte at overvåge teglværket om natten for at se, om der var nogen, der brød ind. Efter flere nætter fangede han endelig en af sine kolleger i at forsøge at slukke ovnen.
Johan var rystet over opdagelsen og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han ønskede ikke at miste sit job, men han kunne heller ikke tillade, at hans kolleger saboterede virksomheden.
Han besluttede sig for at konfrontere sine kolleger og afsløre deres sabotage. Det var en risikabel beslutning, men Johan var fast besluttet på at beskytte virksomheden og hans job.
Næste dag samlede Johan sine kolleger og afslørede sin mistanke om sabotage. Hans kolleger benægtede først, men da Johan afslørede beviserne, måtte de indrømme deres handlinger.
Johan var lettet over at have afsløret sabotagen, men han var stadig bekymret for, hvordan hans kolleger ville reagere på ham i fremtiden. Han vidste, at han havde taget en risiko ved at
ns 15.158.61.20da2
