Johan havde altid haft et godt forhold til sine kolleger på teglværket. De havde arbejdet sammen i årevis og havde udviklet et tæt samarbejde og venskab. Men alt dette ændrede sig, da det blev annonceret, at et tysk teglværk skulle overtage deres danske virksomhed.
De danske arbejdere var ikke begejstrede for denne beslutning og følte sig truet af de tyske konkurrenter. Johans kolleger begyndte at se ham som en forræder og anså ham for at være en del af problemet.
Selvom Johan forsøgte at forklare situationen og berolige sine kolleger, blev hans ord ikke taget seriøst. Han blev udstødt fra gruppen og blev holdt uden for alle beslutninger. Han følte sig ensom og isoleret på sit eget arbejde.
Johan forsøgte at tale med ledelsen og arbejde på at opbygge et bedre forhold mellem de danske og tyske arbejdere, men det var svært at bryde igennem den fastlåste stemning.
En dag, da Johan var på vej hjem fra arbejde, blev han overfaldet af en gruppe af sine tidligere kolleger. De beskyldte ham for at være en landsforræder og slog ham ned.
Johan lå bevidstløs på gaden, mens hans angribere flygtede. Han blev hastet til hospitalet, hvor han tilbragte uger på at komme sig.
Da Johan vendte tilbage til arbejdet, havde hans kolleger forladt teglværket i protest mod den tyske overtagelse. Johan var den eneste, der blev tilbage, og han var tvunget til at arbejde alene for at holde virksomheden i gang.97Please respect copyright.ＰＥＮＡＮＡUPcYkzSxcY
