Johan havde længe haft et godt øje til Marianne, den nye kvinde på teglværket. Hun var smuk, intelligent og var altid venlig overfor alle på arbejdspladsen. Han havde altid ønsket at invitere hende ud, men havde aldrig haft modet til at gøre det.
En dag besluttede han sig endelig for at tage chancen og invitere Marianne ud på en date. Han var nervøs, men samtidig spændt over muligheden for at tilbringe tid med hende.
Marianne accepterede hans invitation, og de aftalte at mødes på en restaurant i byen. Johan ankom lidt før tid og ventede nervøst på, at Marianne skulle dukke op.
Da hun endelig ankom, kunne Johan ikke undgå at bemærke, hvor smuk hun var. De satte sig ned ved bordet, og Johan forsøgte at slappe af og være sig selv.
De talte om alt fra deres arbejde på teglværket til deres interesser og hobbyer. Johan var imponeret over Marianne's intelligens og humor, og han følte sig meget komfortabel i hendes selskab.
Efter middagen besluttede de sig for at tage en tur i byen. De gik hånd i hånd gennem de maleriske gader og snakkede om deres fremtidsdrømme og planer.
Da de nåede til en lille park, stoppede de op og kiggede på stjernerne. Johan følte sig pludselig meget modig og besluttede sig for at kysse Marianne.
Hun besvarede hans kys, og de holdt om hinanden i parken i flere minutter, mens de glemte alt omkring sig.
Da de endelig skiltes ad senere på aftenen, vidste Johan, at han havde fundet noget særligt med Marianne. Han følte sig lykkeligere end nogensinde før og så frem til at tilbringe mere tid med hende i fremtiden.
Marianne havde også haft en fantastisk aften, og hun kunne mærke, at Johan var en særlig mand. Hun så frem til at se, hvad fremtiden ville bringe for dem begge.
ns 15.158.61.8da2
